Planlæg din ferie

Den 1. september 2020 trådte den nye ferielov i kraft. Med den nye ferielov kan du afholde din ferie i takt med, at du optjener den.

Den løbende optjening kan gøre det svært at overskue, om du har nok feriedage på det tidspunkt, hvor du planlægger at holde ferie. Med ferieplanlæggeren har vi gjort det muligt for at dig at få overblik over, om du har opsparet nok ferie til at opfylde dine fremtidige ferieønsker.

Med den nye ferielov optjener du stadig 25 dages betalt ferie om året, det svarer til 2,08 feriedag pr. måned. Det nye er, at du kan afholde ferien allerede måneden efter, du har optjent den. Det kalder vi også samtidighedsferie.

Beregningen af feriedage er vejledende. Ferieplanlæggeren forudsætter en 5-dages arbejdsuge (mandag til fredag), og at officielle helligdage er betalte fridage (som dermed ikke tæller med i ferieforbruget).

Læs mere om ferieloven her.